Hold om mig - En ungdomsfilm

http://www.scope.dk/film/6279-hold-om-mig/trailer

I skoletimerne sender Mikkel prøvende blikke til klassens stille og indelukkede pige, Sara, der er smigret over opmærksomheden. Da Mikkel og hans ven Hassan leger flirtende med hende i et frikvarter, bliver Hassans kæreste, Louise, jaloux og begynder at sprede ondsindede rygter om Sara. Louises hævn udvikler sig hurtigt til mobning og det, der er værre.

Resume:

”Hold om Mig” sætter fokus på unges problemer og udfordringer. Deres dagligdags problemer med, gruppepres, søgen efter identitet, seksualitet, ensomhed, afmagt og mobning, i klasse-lokalet, over internet og gennem mobiltelefon.                      

I en skoleklasse følger vi fire unge teenagere, fra meget forskellige familier mønstre.

Sara en sød, intelligent, lidt indelukket pige, der tager sig af sin lillebror Jonas og styrer familiens hjem, fuldstændig uden hjælp fra hendes altid travle og fraværende forældre.

Mikkel en god, men typisk teenagerdreng, der har hoved fyldt af piger og sex. Han er enebarn i en velfungerende familie.

Louise er klassens opmærksomhedssøgende drama-queen, der har sine hjemlige problemer med en alkoholiseret mor.

Hassan er den braldrende testoron-pumpende teenagerdreng, med anden etnisk herkomst. Han er en sød og flittig dreng, der styres af sin kærlige, men autoritære og hårdt slående far. Hassan arbejder hele sin fritid i farens cykelværksted.

Alle 4 er midt i en udvikling, der er hård uanset deres baggrund.

En meget forvirrende tid, hvor de fleste vil gå langt, for at være en del af gruppen og dermed have ”venner”.

En gruppe der har sit tydelige hierarki og som hele klassen ligger under for.

Netop derfor bliver en løgn, skabt af den misundelige Louise, starten på en lavine. Sara bliver offer for Mikkels vrede, gruppepres, fysisk og psykisk overgreb og efterfølgende smsér af den optagede hændelse. Disse smsér er optaget og sendt af Louise. Dette fører til en katastrofal slutning, da Sara´s forældre ikke har tid til at lytte og Sara derfor som altid klare tingene selv.

Gennem filmen fornemmer og mærker man de unges følelser gennem musikken. Man mærker deres smerte og forstår deres længsel mere end ord ville kunne sige.

Den rå historie, der er baseret på virkelige hændelser.

Vi er ikke alene når vi bekymrer os om de ensomme unge…

Fokusset på de ensomme unge må vi erkende at vi ikke er alene om, selveste HKH kronprinsesse Mary gik i 2011 ind i kampen via Mary fonden. Ensomhed er et tabu og Mary fonden ønsker, at gøre en forskel ved at sætte fokus på emnet og derigennem forsøge at bryde tabuet. "Vi skal blive mere opmærksomme på dem, der er ensomme. Vi skal række en hånd ud – vi skal hjælpe med at finde løsninger. Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden – lige som vi har et ansvar for at modtage hjælpende hænder," siger kronprinsesse Mary (http://www.dr.dk/tvaers/artikler/2011/11/14/mary-saetter-fokus-pa-ensomhed) Projekt Netwerk som det kaldes sker i samarbejde med organisationen Ventilen. Ventilen driver mødesteder for ensomme unge i hele landet(www.ventilen.dk) Målet bag projekt Netwerk er at forebygge ensomhed blandt elever på landets ungdomsuddannelser. Projektet handler blandt andet om, at fonden sammen med Ventilen afholder kurser for lærer på ungdomsuddannelserne, hvor lærerene får konkrete redskaber til at spotte og håndtere stille og ensomme elever. Disse kurser er startet i foråret i år og bliver i øjeblikket afprøvet på 20 udvalgte ungdomsuddannelser, fra 2013 kan dette projekt gøres landsdækkende. Der forlægger altså p.t ingen evalueringer på om disse tiltag virker, men lad os håbe de gør, fordi det således vil have en positiv effekt på mange unges liv.

Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade.

I vores informationsjagt stødte vi på Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade, http://www.lmsnyt.dk/. Under selvskade var der indtil den 21. nov. 2012 mulighed for at blogge med Anne Mette Juul.

Anne Mette har siden hun var ca. 16 kæmpet med både spiseforstyrrelse og selvskade. I dag er hun blandt andet foredragsholder for LMS hvor hun fortæller om mine egne erfaringer med selvskade. Derudover læser Anne Mette fagene psykologi og sundheds-fremme & sundheds-strategier på RUC, samtidig er hun også billedkunstner og forfatter. På bloggen debatterede Anne Mette om spiseforstyrrelser og selvskade fordi som hun skriver, er hun en der forstår både spiseforstyrrelser og selvskade, og nogle af følelserne bag, i og omkring, på et andet niveau, netop fordi hun har mærket det på sin egen krop.

Anne Mette har siden september 2009 skrevet blogindlæg på hjemmesiden og hun har også deltaget i radioprogrammet På tværs i 2011. Journalisten Emil Nørlund modtager i 2012 Werther prisen for radioprogrammet. Werther prisen gives til en ” som gennem sit virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden”. http://www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=62803

Når man læser indlæggene på bloggen er man ikke i tvivl om at her er tale om mennesker som kæmper for at finde en mening i et kaotisk liv, og som har oplevet forskellige svigt.

Men her er også tale om almindelige mennesker som dig og mig. For hvad er svigt, svigt behøver jo ikke at være misbrug eller det at vokse op en socialt dårlig stillede familie, for som Anne Mette skriver: ”Jeg har brugt mange år på at føle en enormt stor skam, der åd mig op i en indre kamp mod mig selv, fordi jeg er vokset op i en kernefamilie. En ‘kernefamilie’ i et stille parcelhuskvarter, hvor der ikke var kriminalitet eller fartdjævle på vores vej. Der var ingen ‘farlige’ mennesker i nærheden. Jeg har aldrig frosset, gået sulten i seng eller manglet en cykel eller vinterstøvler. Jeg har fået at vide jeg er elsket og jeg har altid sagt, tro mod mine forældres egne udsagn ‘Vores børn har aldrig manglet noget!’.
Men det gjorde jeg…Og det har været stort og rigtig rigtig svært for mig at erkende.
Men det er min sandhed.

Jeg har alt for mange gange følt den ultimative smerte som et lille barn, en skolepige eller en ung begyndende kvinde eller en voksen og moden kvinde på snart 30 år kan føle: Jeg har følt mig forladt.

Følelsesmæssigt er jeg blevet forladt så mange gange, at jeg knapt tør have noget menneske tæt på mig i livet – for når jeg mærker den smukkeste nærhed i livet, giver slip på armene over kors der er der 24/7 for at beskytte mig selv, når jeg tør sænke paraderne og give mig hen…så sker det…så kommer frygten…Den frygt der har været så tæt på at slå mig ihjel. Frygten for at blive forladt. Og nej, ikke frygten for OM jeg bliver forladt, men frygten for HVORNÅR. Og for at ‘skåne’/'beskytte’ mig selv, har mit eneste våben været – at skubbe det menneske væk, før det sker -i et falskt men ærligt håb om, at så bliver jeg ikke lige så såret.

Mine forældre startede det…Ved ikke at rumme mig følelsesmæssigt. Jeg kan undskylde det med at jeg nok også bare var ‘for sensitiv’ og ‘for sart’. Men det tror jeg ikke der er nogen børn der er. Jeg tror ikke på at noget barn ønsker at føle sig forladt, føle at det som det føler, ikke er tilladt. Jeg måtte ikke være ked af det, og hvis jeg var, burde det forsvinde når jeg fik et kram af mine forældre, sammen med et klap på ryggen efter et kort kram og ‘så…så er det godt igen. Ikke græde mere. Kom nu går vi ind til de andre igen’. Jeg måtte ikke selv vælge hvornår krammet var ‘færdigt’. Og så blev jeg forkert…Og hvis jeg stadig var ked af det, måtte jeg klare resten selv…for maden skulle laves, spises, ryddes op el. lign. Hverdagen gik jo videre selvom jeg ikke var klar til det…

At alt jeg har været igennem i mit liv – så er det her den største kamel at sluge…at turde se den forladte lille pige indeni mig i øjnene…sætte mig ned på sengekanten ved siden af hende…og lade hende græde til hun er klar til at verden går videre…”http://selvskade.lmsblogs.dk/blog/, fra indlægget den lille pige, den 7. oktober 2012

Når man læser dette, går det med gru op for en, hvorfor så mange unge mennesker lider og har det svært i vores senmoderne samfund. Nærværet har det jo med at forsvinde i den travle hverdag, både i institutionerne og i hjemmet, så måske omfanget af denne mangel slet ikke har nået sit højdepunkt endnu?

Usynlige piger.

 Teenagerliv i år 2009 dokumentar på tv 2.

Gennem dokumentaren følger vi de tre piger Maiken, Maria og Silan. Fælles for de tre piger er at, de alle tre er ensomme og skoleår der har båret præg af mobning og rollen som outsideren. Pigerne mødes på nettet, hvor de har skabt deres egen online figur. Maiken, Maria og Silan skriver sammen om de problematikker der knytter sig til at være ung i Danmark og med det fokus og finde en fælles løsning på at slippe deres stigma. Pigerne finder tryghed og mod til at bryde dette stigma, da de får oplevelsen med ikke stå alene med følelser som ensomhed, usikkerhed og angsten for at fejle.

Maiken, Maria og Silan har alle tre følelsen af at flakkede rundt som et spøgelse, hvor ingen ser en. Overlevelse strategien for pigerne er dukserollen, laver lektier og deltager aktivt i timerne.  For om ikke andet så, kan de voksne lide duksen dengsen. Herigennem opbygger pigerne et skjold der signalerer ligegyldighed men der hjemme trækker de sig tilbage og bliver kede af det og trækker sig tilbage for social deltagelse.

Pigerne beretter om det hierki der findes i klasser, dels A gruppen som render med drenge og snakker om sex og B gruppen som består af dengserne der yderligere er i fare for total udstødelse.  I sidst nævnte kategori har alle tre piger befundet sig, men sammen vælger de at knække det kodeks som giver adgangsbilletten til at trives som ung. De kan følge deres egen vej og omskrive deres egen historie men de er sammen på nette.

Vejledning og emneformulering.

Så kom dagen for vejledning nr. 2. Vi var meget forventningsfulde og havde håb om, at vores emne skulle køres på plads.

Vi kom hurtig frem til, at tilknytning var et vigtigt nøgleord. Samtidig var vi omkring vores indsamlede materiale, diskuterede nogle af de vinkler vi havde haft oppe at vende undervejs. Vi fik ros af vores vejleder for at vi var blevet i undersøgelsesfasen så længeJ. Det har kostet frustration at blive her så længe, så heldigvis kunne vores vejleder give os ro i, at det er en del af processen. Vi fik vejledning til at finde de nøgleord, vi skal bruge i vores endelige emne, der skal afleveres på mandag.

Det giver os mulighed for at fordybe os i en del af det

indsamlede materiale. Så vi kan snævre emnet ind og

udbrede det igen. Efter endt vejledning, rundstykker og kaffe,

gik vi i gang med at formulere det endelige emne.       

Efter mange forsøg og sproglige overvejelser endte vi ud i følgende:

Pædagogiske dilemmaer set i forhold til tilknytning, køn og sociale  vilkårs indflydelse på de unges ensomhed og introverte strategier, herunder udtryksformer og digitale medier.

Den sover vi på indtil vi mødes igen på torsdag. I morgen arbejder vi hver for sig og skal udvælge det mest relevante materiale. Torsdag mødes vi igen, hvor vi hver især fremlægger hvad vi har fundet frem til.

Himlen falder.

Efter at have set filmen Himlen falder, var vi fyldt med følelser af afsky, magtesløshed og refleksioner over personernes mestringestrategier. Vi finder den her film yderst relevant, det er en øjenåbner i forhold til ting vi ikke kan forestille os, vi forventer ikke dette af andre mennesker, men ikke desto mindre er dette virkeligheden for nogle børn. Hvis disse børn og unge skal hjælpes, er vi nød til at forholde os til det. Vi vil gerne se bag filmens mange aspekter og forstå hvordan det kan lade sig gøre, hvorfor ingen har registreret de tegn der må have været. Vi kan ikke dække os ind under nedskæringer og forældrehensyn fordi faktum er at der ALTID er tegn på at der er noget galt. Nu er vi jo 4 diskussionslystne unge damer der kommer vidt omkring. Filmen henledte til diskussion og refleksion om omsorg og kærlighed. Nærer man kærlighed til det barn man omsorgssvigter eller misbruger? På den ene side handler det om at alle elsker deres børn, at nogle forældre muligvis ikke magter behovsomsorgen som fx at komme i bad, få noget at spise osv. men at de til trods for dette stadig elsker deres barn. Vi er alle enige om at hverken vi eller børnene kan leve udelukkende af kærlighed og kildevand, at vi har brug for at nogen yder denne behovsomsorg. Dernæst kan denne behovsomsorg ikke stå alene, det kan godt være at den holder os i live, men vi kommer ikke ud på den anden side som hele mennesker, hvis ikke begge dele er til stede. På den anden side diskuterede vi retten til at få børn. Med fokus på de tvangssteriliseringer som samfundet praktiserede helt op til omkring 1960’erene, gav anledning til argumenter om for og imod, om etiske dilemmaer, hvem definerer og bestemmer og kunne vi rent faktisk forestille os at nogle mennesker blev tvangssteriliseret i dag?

Når himlen falder

"Himlen falder" er bragt til verden af én grund: at den er relevant, den er nødvendig. Denne film skal og må ses af alle – det har været kampen. Men ser vi denne slags film? Denne slags sandheder? Kutymen er jo, at man ikke vil se film, der handler om smerte – eller er det sandhederne, vi ikke vil se? Eller måske vil vi gerne se dem, når de er pakket ind i vat? "Himlen falder" er ikke pakket ind i noget – "Himlen falder" pakker det hele ud og fortæller dig en historie, du helst ikke vil høre. Men at se den er en nødvendighed”.

 

Resume:

'Himlen falder' er et dansk drama, der fortæller om Sara, der blev fjernet fra sin familie som 11-årig og anbragt i en plejefamilie.

Nu, som 28-årig, får hun nyheden om at hendes biologiske mor er død. Trods en modvilje mod at grave i sin uforløste fortid, rejser hun til Fyn for at deltage i begravelsen og se sin storebror, Danni, som hun havde et tæt forhold til som barn. Sara opdager hurtigt, at både Danni og hendes far, Kjeld ikke kan genkende hende og hun vælger at tie om sin identitet.
Hendes plan om blot at se sin bror og tage tilbage til København ændrer sig, da hun opdager, at hun har to små søstre. Hun begynder at overvåge farens hus og langsomt afdækkes nogle frygtelige begivenheder, der trækker deres spor tilbage til Saras barndom.

'Himlen Falder' handler om at gøre op med sin fortid og rejse sig fra støvet.

Og det er netop, hvad "Himlen falder" gør. Filmen er en krads og nærgående fortælling fra Danmarks – og menneskesindets – mørkeste kroge. Handlingen er inspireret af den chokerende Tøndersag, der fyldte medierne i 2005-2006.

 

 

 

http://himlenfalder.dk/

Hvor er vi nu?

Kaos angsten er ved at indfinde sig og vi ved endnu ikke helt hvor vi er på vej hen.. Tidligere har vi arbejdet ud fra en problemformulering. Denne gang giver vi plads til undersøgelse fasen som senere skal lede os til emne, målgruppe og en problemorientering.  

Vi er der nu, hvor vi har fået en opmærksomhed på at summen af vores nøgleord, giver en pejling af risikofaktorer, der kan være fælles for grupper med selvskadende adfærd. Arbejdet fremadrettet må være at få indkredset: Hvad er selvskadende adfærd? Hvilke årsager ligger til grund for at gøre skade på sig selv? Har vi ret i vores tese om sammenhæng mellem selvskadende adfærd og risikofaktorer i opvæksten og miljøet?

Vi ser frem til frem til næste vildledning på tirsdagJ

Indgangsvinklen til projektet.

De digitale medier er blevet de unges måder at udtrykke sig og kommunikere på. Vi som pædagoger taler meget om at vi skal møde vores unge mennesker hvor de er. Men de er i det digitale rum, hvor pædagogen virker stor set fraværende. Er det professionens misforstået tolkning af de 3 p`er? (Privat, personlig og professionel). Det der fangede vores opmærksomhed var den nye trend på nettet, hvor unge kommunikere om deres liv på godt og ondt. Her tænker vi særligt på denne pige Amanda Todd.

Hvad er det der gør at unge mennesker vælger denne form for kommunikation og hvad ligger der bagved dette fænomen? Er de unge ensomme og mangler tilknytning? Hvordan kan vi som pædagoger nå dem og spotte denne gruppe af unge mennesker inden det går så galt? Er der ikke altid tegn på der er noget galt?

 

 

Så langt så godt…

1 vejledning var vi godt forberedte og havde på forhånd lave en problem formulering der lød sådan:          Det pædagogiske arbejde med unge på døgninstitution og de unges brug af digitale medier, hvor iscenesættelse og selvskadende adfærd har betydning i et samfundsperspektiv, herunder livsfortællinger og relationsarbejdet.

Men…… Vi var gået for hurtigt frem. Vi var blevet for fokuseret på problemformulering og ”glemt” at blive i undersøgelsesfasen. Vi har nu brugt en lille uge på at hengive os til det usikre fundament og tilsidesætte resultatet frem for processen. Nu sidder vi med sådan ca. med 200 henvisninger til informations kilderJ

Vi skal nu være ganske selektive i udvælgelsen, for at finde den røde tråd, til vejen i vores opgave. Allerede nu har sporet ført os til et andet fokus, om ikke andet til det der går forud for vores problem formulering. Gennem vores søgning af information har vi opereret ud fra følgende nøgleord: selvskadende adfærd, cutting, spiseforstyrrelser, selvmord og forsøg på dette, ensomhed, misbrug, digitale medier, face book, depressive forældre og mistrivsel.

En ordentlig mundfuld men med kaffe og leverpostej, kan intet vælte os…

Så lød startskuddet til bacheloren…

Tappet for energi, trætte og med store sorte render under øjnene, skal vi nu sætte os op til næste projekt. Efter en brainstorm fandt vi hurtigt fodfæste, energien fra rødt lys måtte og skulle genopstå. Rødt lys var vores tidligere projekt omkring prostitution i Danmark. Under rødt lys blev vi udfordret kraftigt på vores forforståelser og rystet i vores grundvolde, men det var her blev vi kvalificeret til at kigge bag facaden, forholde os til det enkelte menneske og dennes historie.

Vi er gruppen der har modet og evnen til at udfordrer os selv. Vi er leverpostej banden. Måske skulle vi lige forholde os til en begrebsafklaring her?

-          Leverpostej banden består af 4 pædagog studerende fra VIA Randers som er nysgerrige og har det bedst når fingrene er i dejen. Vi er motiveret og brænder for vores felt. Vi vil ikke forandre verden men vil prøve at forstå den og gøre en indsats og forskel for de mennesker vi møder på vores vej. Derudover elsker vi varm leverpostej som er på dagsordenen hver gang vi mødes.

Som udgangspunkt bliver vores kommende projekt omkring unges livsfortællinger på digitale medier, herunder den selvskadende adfærd og unges mangel på tilknytning i dagens Danmark…

Velkommen tilJ