Vores egen undersøgelse om ensomhed og selvskadende adfærd

1. Hvad køn er du?
	spørgsmål, der blev besvaret		50
	spørgsmål, der blev sprunget over		1
		Svarprocent	Svarantal
Mand		26,0%	13
Kvinde		74,0%	37

2. Hvor gammel er du?
	spørgsmål, der blev besvaret		51
	spørgsmål, der blev sprunget over		0
		Svarprocent	Svarantal
Yngre end 25 år		45,1%	23
25-30 år		27,5%	14
Ældre end 30 år		27,5%	14

3. Føler du dig ensom?
	spørgsmål, der blev besvaret		51
	spørgsmål, der blev sprunget over		0
		Svarprocent	Svarantal
Nej		47,1%	24
Engang imellem		51,0%	26
Ofte		3,9%	2
Altid		0,0%	0
Ved ikke		2,0%	1

4. Hvis ja, har du fortalt det til nogen?
	spørgsmål, der blev besvaret		32
	spørgsmål, der blev sprunget over		19
		Svarprocent	Svarantal
Ja		18,8%	6
Nej		75,0%	24
Ved ikke		6,3%	2

5. Hvis ja, hvem har du fortalt det til?
	spørgsmål, der blev besvaret		8
	spørgsmål, der blev sprunget over		43
		Svarprocent	Svarantal
Venner		62,5%	5
Familie		62,5%	5
Studiekammerater		12,5%	1
Professionelle (studievejleder, lærer mv.)		12,5%	1
Andre		25,0%	2

6. Kender du til selvskadende adfærd?
	spørgsmål, der blev besvaret		50
	spørgsmål, der blev sprunget over		1
		Svarprocent	Svarantal
Ja		64,0%	32
Nej		30,0%	15
Ved ikke		6,0%	3

7. Kender du nogen, der har skadet sig selv?
	spørgsmål, der blev besvaret		51
	spørgsmål, der blev sprunget over		0
		Svarprocent	Svarantal
Ja		58,8%	30
Nej		29,4%	15
I tvivl		7,8%	4
Ved ikke		3,9%	2

8. Har du skadet dig selv?
	spørgsmål, der blev besvaret		51
	spørgsmål, der blev sprunget over		0
		Svarprocent	Svarantal
Ja		21,6%	11
Nej		78,4%	40
Ved ikke		0,0%	0

9. Hvis ja, hvordan har du skadet dig selv?
	spørgsmål, der blev besvaret		11
	spørgsmål, der blev sprunget over		40
		Svarprocent	Svarantal
Cutting		54,5%	6
Spiseforstyrrelse (herunder overspisning. anoreksi, bulimi)		63,6%	7
Selvmordsforsøg		18,2%	2
Andre former for selvskade		27,3%	3
Hvis andre former, hvordan			2
1. Cutting med sikkershedsnåle 2. Overforbrug af smertestillende medicin

10. Hvis du har skadet dig selv, hvorfor? spørgsmål, der blev besvaret 12 spørgsmål, der blev sprunget over 39 Svarprocent Svarantal Jeg er ensom 16,7% 2 Jeg kan ikke overskue mit liv 41,7% 5 Jeg har kærestesorger 8,3% 1 Jeg har venneproblemer 25,0% 3 Der er problemer med min familie 50,0% 6 Der er for store forventninger til mig 25,0% 3 Det gør ondt inden i og jeg vil overdøve smerten 58,3% 7 Det kan jeg kontrollere 33,3% 4 Andet 16,7% 2 Hvis andet, hvad   2 1. Fordi jeg følte at jeg var tyk og fik det også at vide af min mor 2. Et lydløst råb om hjælp

Gok Wan, Peter Myging og Silas Holst hvad har de tilfælles?

De har alle 3 et Tv-program om unges trivsel i dagens samfund.

Gok Wan, engelsk modekonsulent, forfatter og tv-studievært, har på Canal 4 programmet Gok´s Teens, der handler om unges kropsidealer og om hvordan medierne og modelbranchen er med til at påvirke de unges opfattelser af kroppen. I første afsnit følger vi 3 meget forskellige unge med forskellige problematik omkring utilfredshed med deres krop, hvilket har ført til mobning, anoreksi,  og isolation fra vennerne med dertil følgende ensomhed.

Peter Mygind har på DR1 programmet ”Myginds Mission”, hvor han besøger 8. X på Hyltebjerg Skole, der har/har haft en meget grov mobbementalitet i klassen. I første afsnit fortæller eleverne lidt på skift om mobningen og klassen. Der tages forskellige emner op i plenum på klassen (der foregår i en rundkreds), og der inviteres forskellige personer til at fortælle om deres liv med mobning.

Silas Holst (fra ”Vild med dans”) har TV2 programmet ”Silas´opgør”. Han har fundet 6 unge, der er eller har været udsat for mobning. I programmerne vil Silas, tage de unge med på forskellige Camps og stille dem overfor forskellige udfordringer, der kan være med til at styrke deres selvtillid.

De 3 herrer har også det tilfælles, at den problematik de skildre i programmerne, har de selv haft tæt inde i deres eget liv, og det fortæller de om i programmerne. Men det fremgår egentlig også af deres måde at vinkle programmerne på.

Gok Wan er model og har haft anoreksi, hvilket han fortæller om i  det første afsnit. Som barn var han overvægtig. Gok Wan mener, at en måde at imødegå de unges urealistiske krav til deres krop, som er påvirket af medierne, kan være at få kropsselvtillid på skoleskemaet. Det han afprøver ved at stille en masse store spejle op og så få eleverne til at gå forbi spejlene og sige hvad de ser. Ikke overraskende ser de kun alt det negative, men han får dem til også at se alt det positive.

Derudover mener Gok Wan også, at det er vigtigt for de unge at få vist hvordan model-/modebranchen manipulerer med modelfotos, så de unge der higer efter disse skønhedsidealer finder ud af, at det er urealistisk at se sådan ud, for der er ikke nogen mennesker, der besidder denne skønhed, den er et resultat af 3 timers makeup arbejde og computermanipulation.

Peter Myginds søn har været udsat for mobning og endte med at blive udsat for et grimt overfald. Peter Mygind har derfor vinklen på, at der skal tages fat i mønstrene i klassen og fokus skal ikke være på den enkelte unge, men det samspil der sker imellem dem. I programmet pointeres flere gange, at der findes ikke onde børn, der findes kun onde mønstre.

Silas Holst har selv været udsat for mobning i sin folkeskole, og har som voksen haft en voldelig kæreste. Silas Holst´vinkel er at støtte mobbeofrene, så de kan få selvtillid til at stå imod mobningen.

Så alt i alt 3 spændende programmer, der tager fat i nogle meget væsentlige problematikker i ungdommen i dag. Herligt at kendte mennesker tør stille sig frem og sige, jeg har også været der, jeg ved hvordan du har det. Så der sendes signaler til de unge om, at der er andre end dig, der har prøvet dette og de alligevel kommet godt ud på den anden side. Wan Gok siger: "Kan du overleve puberten, kan du overleve alt". Samtidig viser programmerne også, at det er ok, at være sårbar. Men også dejligt, at der stilles handlemuligheder op, om hvordan vi kan tage fat i disse problemer, som jo desværre ofte er underliggende, usagte og tabubelagte.

Så helt sikkert 3 programmer, der skal følges. Når de så også falder i tråd med Dronningens Nytårstale er det jo kun et ekstra plusJ.

Sandheden om model-idealerne

Tegn på mistrivsel på unge.

For at kunne arbejde med mistrivsel blandt unge, handler det om at kunne afkode de unges tegn på der er noget galt. Samfundet bærer præg af individualisme og er en del af unges vilkår i dag. Presset på det enkelte individ om at kunne selv, tolkes af den unge af som et nederlag når forventningen (både egne og samfundets) ikke indfries. Samfundet stiller alle muligheder til rådighed og det bliver din egen skyld, når det ikke lykkedes. De unge kommer på overarbejde i at skjule at de ikke magter de mange valg.

Når de unge skjuler de mange nederlag, kan der være flere konsekvenser. Vi har herunder beskrevet de forskellige konsekvenser og de mange tegn der bør reageres på.

Vi har taget udgangspunkt i ”Den svære ungdom” som er et forskningsprojekt om mistrivsel blandt unge. Af dette projekt er der stillet følgende tegn og råd op.

Efter egne refleksioner over ungdommens tegn og råd, har vi valgt, at supplere med ekstra fokus punkter som vi har skrevet med kursiv.

Ensomhed

·         Tag ensomheden alvorligt.

·         Vær opmærksom på, at ensomheden sjældent er de unges problem eller udfordring – der er ofte andre former for mistrivsel.

·         Ensomme unge er svære at få øje på, men som professionel gælder det bl.a. om at lægge mærke til dem, der isolere sig i klasse og sjældent siger noget.

·         Vær opmærksom på unge, som aldrig er med i sociale sammenhænge, der er i klassen, både i og uden for skolen.

·         Det er vigtigt at turde tage kontakten og invitere til dialog med de unge, der virker ensomme.

·         Unge tilpasser sig. Det virker umiddelbart til, at de er med og er en del af fællesskabet. Men kig på dem der er med, men i en mere perifer deltagelse og ingen nære relationer har i fællesskabet.

·         Del din bekymring om den unge med dennes forældre.

Mobning

·         Større fokus på den sociale trivsel og de sociale relationer der er i klassen/fællesskabet – og mindre fokus på den mobbendes personlighed.

·         Rust lærer og pædagoger til at have bedre fokus på den sociale trivsel blandt børn og unge og både kunne forbygge og håndtere mobning.

·         Inddrag alle aktørgrupperne i arbejdet. Forældre og elever er ikke grupper, der skal informeres, men grupper der skal inddrages.

·         Torsdags spagetti i børnegrupper: ”At du som professionel laver aftaler på kryds og tværs i gruppen med accept fra forældre og børn da dette foregår i hjemmet”.

·         Hav fokus på mobning gennem sociale medier. Rust børn og unge til at begå sig i de sociale medier.

·         I talesæt de konsekvenser mobning har.

·         Fokusere på børn og unges stærke sider og derigennem give den enkelte mulighed for at være eksperten. Herigennem er der mulighed for, at få skabt interesse for nye venskabskonstellationer.

 

Cutting

·         Vær opmærksom på unge der altid går med langærmede trøjer eller svedbånd.

·         Vær opmærksom på unge, der ser ud til at isolere sig

·         Hav mod til at spørge, hvis du er bange for, at en ung skærer sig.

·         Giv dem en åben invitation til at kunne tale om evt. problemer.

·         Hvis man ved, de skærer sig, så fokusere på og spørg til følelserne bag, fx hvad der får dem til at skærer sig. Om de har det svært i deres liv. Hvad der gør det er svært for dem.

·         Unge tilpasser sig. Det virker umiddelbart til, at de er med og er en del af fællesskabet. Men kig på dem der er med, men i en mere perifer deltagelse og ingen nære relationer har i fællesskabet.

·         Del din bekymring om den unge med dennes forældre.

·         Er du som professionel blevet opmærksom på en ung der cutter sig, så tag den unge i hånden og følg den unge hele vejen igennem. Etabler kontakter til skolepsykolog, LMS o.lign. i samråd med den unge.

 

Selvmord

·         Det er vigtigt at være opmærksom på unge med selvmordstanker. Det er et faresignal og er disse tanker vedvarende hos den unge, skal de tages alvorligt.

·         Unge med selvmordsplaner skal henvises til professionel hjælp.

·         Vær opmærksom på alle de overstående konsekvenser, da vedvarende selvskade statistisk set øger risikoen for selvmordsforsøg.

·         Vær opmærksom på en pludselig ændring i en ungs adfærd, det kan være en beslutning om enden.

Spiseforstyrrelse

·         Oplysningskampagner om spiseforstyrrelser har usikker effekt og kan skabe større interesse, så det er vigtigere at fokusere på børn og unges generelle trivsel og opvækstvilkår.

·         Det er vigtigt, at forældre kan snakke med unge om ungdomslivets problemer og udfordringer.

·         Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis man oplever, at en ung viser tegn på en spise forstyrrelse.

·         Få unge til at diskutere betydningen af krop og ydre i et ungdomsliv.

·         Få de unge selv til at komme med forslag til, hvordan man kan imødegå og håndtere pres i forhold til at se ud på bestemte måder og utilfredshed med kroppen blandt unge.

·         Gå i dialog med de unge, før deres problemer udvikler sig sygeligt.

·         Vær opmærksom på ordstillinger som bl.a. ”jeg må ikke i madsituationer…”, går på toiletbesøg lige efter at have spist.

·         Vær opmærksom på, mængden mad der indtages, både for meget og for lidt

·         Vær opmærksom på, sår på knoerne på hænderne, det kan være tegn på tændernes afsæt, når opkast fremprovokeres.

·         Ændringer i vægt, herunder brug af løstsiddende tøj og store tørklæder.

Rusmidler

·         Pas på med de løftede pegefingre

·         Vis, at du kan rumme og ønsker dialog om den virkelighed, de unge lever i.

·         Invitere unge til dialog om deres rusmiddelbrug på egne præmisser og sådan at du viser dem fortrolighed.

·         Sæt rusmiddelkultur til debat: Få unge og deres forældre til at hver for sig og sammen diskutere brug af rusmidler og rusmiddelkultur, samt hvordan man skal forholde sig til det.

Generelt er det vigtigt, at den professionelle/omgivelserne er opmærksom på alle ovenstående tegn og ændringer i adfærd. Det handler ikke om hvad diagnosen er eller hvilken form for selvskadende adfærd de unge gør brug af, men om at vi er tilgængelige for dem og at vi tør møde dem uden forbehold og berøringsangst, også selvom de udsender signaler om distance.

                                                HUSK.

                         DER ER ALTID TEGN PÅ MISTRIVSEL.

Indledning til vores bacheloropgave

En sørgmodig sang hørers i baggrunden og en helt almindelig pige kommer frem på skærmen. Hun fortæller sin historie med flipovers, sammensat af små kort med kontante sætninger: ”Jeg ser glad ud, ikke sandt? Men det er jeg ikke. Jeg bor på din vej, har alt, men er tom”.

Pigen vælger, at lade barberbladet kører langsomt over huden på armen og lader blodet flyde.

Kortene og handlingen rammer dybt og chokerende. Vi bliver efterladt med en følelse af forundring og spørgsmålet rejser sig, hvem er denne pige? Hvorfor vælger hun denne udtryksform?

Vi er nysgerrige, hvad er dette for en pige? Hun passer ikke ind i vores skema.Hun er ung, smuk og hun har alle muligheder foran sig.

Igennem fælles erfaring fra specialområdet, kender vi piger der skærer sig, men de er ikke fra vores nærmiljø, så hvad laver hun her med sit barberblad?

Hvad gør, at lige præcis denne pige, på min vej, vælger denne strategi? Hvor mange piger er der som hende? Der må være tegn inden de unge tyer til barberbladet, men hvorfor ser vi dem ikke? Hvor er familien, de professionelle og vennerne? Er nutidens relationer så overfladiske, at de ikke er anvendelige, når vi er udsat for belastning og har brug for dem. Hvor er tegnene på, at noget er galt?

Hvad ligger til grund for, atén pige skærer sig og en anden ikke gør, når de to piger er opvoksede under tilsyneladende ens vilkår? Er de professionelle så fortravlet og rammesat, at nærvær som et basalt behov, ikke bliver dækket?

Kan vi finde svaret i ungdommen her og nu? eller må vi søge i livets tidligere faktorer.

Den endelige problemformulering

Hvordan kommer unges introverte mestringsstrategier til udtryk, i det danske samfund og hvilke handle muligheder har pædagogen set i forhold til overstående dilemmaer, herunder betydningen af den tidlige tilknytning?

Underspørgsmål:

Hvordan kan vi anvende blogs med henblik på vidensdeling og refleksion med andre faggrupper i praksis?