Tegn på mistrivsel på unge.

For at kunne arbejde med mistrivsel blandt unge, handler det om at kunne afkode de unges tegn på der er noget galt. Samfundet bærer præg af individualisme og er en del af unges vilkår i dag. Presset på det enkelte individ om at kunne selv, tolkes af den unge af som et nederlag når forventningen (både egne og samfundets) ikke indfries. Samfundet stiller alle muligheder til rådighed og det bliver din egen skyld, når det ikke lykkedes. De unge kommer på overarbejde i at skjule at de ikke magter de mange valg.

Når de unge skjuler de mange nederlag, kan der være flere konsekvenser. Vi har herunder beskrevet de forskellige konsekvenser og de mange tegn der bør reageres på.

Vi har taget udgangspunkt i ”Den svære ungdom” som er et forskningsprojekt om mistrivsel blandt unge. Af dette projekt er der stillet følgende tegn og råd op.

Efter egne refleksioner over ungdommens tegn og råd, har vi valgt, at supplere med ekstra fokus punkter som vi har skrevet med kursiv.

Ensomhed

·         Tag ensomheden alvorligt.

·         Vær opmærksom på, at ensomheden sjældent er de unges problem eller udfordring – der er ofte andre former for mistrivsel.

·         Ensomme unge er svære at få øje på, men som professionel gælder det bl.a. om at lægge mærke til dem, der isolere sig i klasse og sjældent siger noget.

·         Vær opmærksom på unge, som aldrig er med i sociale sammenhænge, der er i klassen, både i og uden for skolen.

·         Det er vigtigt at turde tage kontakten og invitere til dialog med de unge, der virker ensomme.

·         Unge tilpasser sig. Det virker umiddelbart til, at de er med og er en del af fællesskabet. Men kig på dem der er med, men i en mere perifer deltagelse og ingen nære relationer har i fællesskabet.

·         Del din bekymring om den unge med dennes forældre.

Mobning

·         Større fokus på den sociale trivsel og de sociale relationer der er i klassen/fællesskabet – og mindre fokus på den mobbendes personlighed.

·         Rust lærer og pædagoger til at have bedre fokus på den sociale trivsel blandt børn og unge og både kunne forbygge og håndtere mobning.

·         Inddrag alle aktørgrupperne i arbejdet. Forældre og elever er ikke grupper, der skal informeres, men grupper der skal inddrages.

·         Torsdags spagetti i børnegrupper: ”At du som professionel laver aftaler på kryds og tværs i gruppen med accept fra forældre og børn da dette foregår i hjemmet”.

·         Hav fokus på mobning gennem sociale medier. Rust børn og unge til at begå sig i de sociale medier.

·         I talesæt de konsekvenser mobning har.

·         Fokusere på børn og unges stærke sider og derigennem give den enkelte mulighed for at være eksperten. Herigennem er der mulighed for, at få skabt interesse for nye venskabskonstellationer.

 

Cutting

·         Vær opmærksom på unge der altid går med langærmede trøjer eller svedbånd.

·         Vær opmærksom på unge, der ser ud til at isolere sig

·         Hav mod til at spørge, hvis du er bange for, at en ung skærer sig.

·         Giv dem en åben invitation til at kunne tale om evt. problemer.

·         Hvis man ved, de skærer sig, så fokusere på og spørg til følelserne bag, fx hvad der får dem til at skærer sig. Om de har det svært i deres liv. Hvad der gør det er svært for dem.

·         Unge tilpasser sig. Det virker umiddelbart til, at de er med og er en del af fællesskabet. Men kig på dem der er med, men i en mere perifer deltagelse og ingen nære relationer har i fællesskabet.

·         Del din bekymring om den unge med dennes forældre.

·         Er du som professionel blevet opmærksom på en ung der cutter sig, så tag den unge i hånden og følg den unge hele vejen igennem. Etabler kontakter til skolepsykolog, LMS o.lign. i samråd med den unge.

 

Selvmord

·         Det er vigtigt at være opmærksom på unge med selvmordstanker. Det er et faresignal og er disse tanker vedvarende hos den unge, skal de tages alvorligt.

·         Unge med selvmordsplaner skal henvises til professionel hjælp.

·         Vær opmærksom på alle de overstående konsekvenser, da vedvarende selvskade statistisk set øger risikoen for selvmordsforsøg.

·         Vær opmærksom på en pludselig ændring i en ungs adfærd, det kan være en beslutning om enden.

Spiseforstyrrelse

·         Oplysningskampagner om spiseforstyrrelser har usikker effekt og kan skabe større interesse, så det er vigtigere at fokusere på børn og unges generelle trivsel og opvækstvilkår.

·         Det er vigtigt, at forældre kan snakke med unge om ungdomslivets problemer og udfordringer.

·         Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis man oplever, at en ung viser tegn på en spise forstyrrelse.

·         Få unge til at diskutere betydningen af krop og ydre i et ungdomsliv.

·         Få de unge selv til at komme med forslag til, hvordan man kan imødegå og håndtere pres i forhold til at se ud på bestemte måder og utilfredshed med kroppen blandt unge.

·         Gå i dialog med de unge, før deres problemer udvikler sig sygeligt.

·         Vær opmærksom på ordstillinger som bl.a. ”jeg må ikke i madsituationer…”, går på toiletbesøg lige efter at have spist.

·         Vær opmærksom på, mængden mad der indtages, både for meget og for lidt

·         Vær opmærksom på, sår på knoerne på hænderne, det kan være tegn på tændernes afsæt, når opkast fremprovokeres.

·         Ændringer i vægt, herunder brug af løstsiddende tøj og store tørklæder.

Rusmidler

·         Pas på med de løftede pegefingre

·         Vis, at du kan rumme og ønsker dialog om den virkelighed, de unge lever i.

·         Invitere unge til dialog om deres rusmiddelbrug på egne præmisser og sådan at du viser dem fortrolighed.

·         Sæt rusmiddelkultur til debat: Få unge og deres forældre til at hver for sig og sammen diskutere brug af rusmidler og rusmiddelkultur, samt hvordan man skal forholde sig til det.

Generelt er det vigtigt, at den professionelle/omgivelserne er opmærksom på alle ovenstående tegn og ændringer i adfærd. Det handler ikke om hvad diagnosen er eller hvilken form for selvskadende adfærd de unge gør brug af, men om at vi er tilgængelige for dem og at vi tør møde dem uden forbehold og berøringsangst, også selvom de udsender signaler om distance.

                                                HUSK.

                         DER ER ALTID TEGN PÅ MISTRIVSEL.