En sørgmodig sang hørers i baggrunden og en helt almindelig pige kommer frem på skærmen. Hun fortæller sin historie med flipovers, sammensat af små kort med kontante sætninger: ”Jeg ser glad ud, ikke sandt? Men det er jeg ikke. Jeg bor på din vej, har alt, men er tom”.
Pigen vælger, at lade barberbladet kører langsomt over huden på armen og lader blodet flyde.
Kortene og handlingen rammer dybt og chokerende. Vi bliver efterladt med en følelse af forundring og spørgsmålet rejser sig, hvem er denne pige? Hvorfor vælger hun denne udtryksform?
Vi er nysgerrige, hvad er dette for en pige? Hun passer ikke ind i vores skema.Hun er ung, smuk og hun har alle muligheder foran sig.
Igennem fælles erfaring fra specialområdet, kender vi piger der skærer sig, men de er ikke fra vores nærmiljø, så hvad laver hun her med sit barberblad?
Hvad gør, at lige præcis denne pige, på min vej, vælger denne strategi? Hvor mange piger er der som hende? Der må være tegn inden de unge tyer til barberbladet, men hvorfor ser vi dem ikke? Hvor er familien, de professionelle og vennerne? Er nutidens relationer så overfladiske, at de ikke er anvendelige, når vi er udsat for belastning og har brug for dem. Hvor er tegnene på, at noget er galt?
Hvad ligger til grund for, atén pige skærer sig og en anden ikke gør, når de to piger er opvoksede under tilsyneladende ens vilkår? Er de professionelle så fortravlet og rammesat, at nærvær som et basalt behov, ikke bliver dækket?
Kan vi finde svaret i ungdommen her og nu? eller må vi søge i livets tidligere faktorer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar