Bag facaden

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS inviterede til foredrag med fire unge, der fortalte deres personlige historie med en spiseforstyrrelse eller selvskade.

Denne aftenen gav et kig ind bag facaden hos fire unge, som fortalte om, hvad der foregik og foregår i deres indre. De tog udgangspunkt i deres egne historier og fortæller, hvordan det hele begyndte, og hvordan de tacklede og stadig tackler hverdagen og omgivelserne...

Forventnings fulde fik vi placeret os på første række, lige bag ved de 4 foredragsholder.
Vi skulle være tæt på... Ved nærmere refleksion, var det lidt som om, vi sad der og ventede på cirkus hesten skulle optræde, det var jo det vi havde betalt for. LMS lod tæppet falde og startede med hårde facts og tal på spiseforstyrrelser i Danmark.

Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra december 2005. Her kan man læse, at 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse. Tallene fordeler sig således på de enkelte spiseforstyrrelser:

• Anoreksi 3.150
• Bulimi 21.000
• Overspisning 31.500

Dertil kommer så alle de kvinder, der er under 15 år og over 45 år samt alle de mænd, der har en spiseforstyrrelse. LMS anslår, at i alt 75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse:

• Anoreksi: 5.000
• Bulimi: 30.000
• Overspisning: 40.000 

Dette er kun tal på spiseforstyrelser, derudover kommer der tal på selvskadende adfærd. Bo Møhl, der er chefpsykolog på Rigshospitalet anslår, at der i enhver gymnasieklasse sidder 2-3 piger, der ind imellem skader sig selv. Center for Selvmordsforskning anslår, at hver sjette pige i de ældste klasser i folkeskolen har prøvet at skade sig selv.
Det er imidlertid ikke kun teenagere, der skader sig selv - men det er ofte i den alder, at selvskaden starter. Nogle af dem, der starter i teenagealderen, fortsætter herefter med at selvskade i mange år, og der findes således også selvskadere blandt den voksne del af befolkningen - bare ikke i samme store omfang som blandt teenagerne. Derudover har et menneske, der skader sig selv, mange af de samme problemer som en person med spiseforstyrrelse. Dvs. lavt selvværd, et følsomt sind eller traumatiske oplevelser i opvæksten som for eksempel omsorgssvigt, seksuelt misbrug, en forælder med et alkoholproblem, dødsfald i familien, mobning eller lignende.

Efter disse fakta stillede pigerne sig op en af gangen og fortalte deres historie.
Fælles for historierne var at den selvskadende adfærd var et værktøj eller mestrings strategi mod at holde de "grimme" føleser væk. Disse grimme føleser var meget individuelle for pigerne, summen af disse føleser var: angst, vrede, selvbebrejdelse, skuffelse, ensomhed og frygt. Tankevækkende nok, udtaler pigerne at allerede som 8- 10 årige begyndte de at udvise tegn på der var noget galt. De begyndte at trække sig tilbage eller ændre deres adfærd. Pigerne formåede at holde facaden i flere år uden at der var voksne der undrede sig eller stillede spørgsmål. Efter pubertetens indtog mistede pigerne kontrollen og den selvskadende adfærd styrrede deres liv. De brugte alle deres ressourcer på den selvskadende adfærd. Fælles for pigerne var at netop denne selvskadende adfærd var deres bedste ven, for ellers havde de begået selvmord.
Vendepunktet for pigerne var tiden og EN betydnings anden der var i stand til at gøre forskellen. At se bag den selvskadende handling og se selve individet med alle dets facetter.
Vi sidder nu tilbage med opmærksomhed og bekymring over tilfældighederns spil. En tilfældig person kan ændre livet for pigerne fordi denne person tør, er vedholdende og oprigtigt interesseret i individet.

Tak for en fantastisk aften, tak fordi I tør og tak for en gribende aften, hvor I lukkede os ind i jeres inderste.