Mødet med en ph.d. studerende

Lidt nyt fra vores undersøgelses fase er vores møde med ph.d. studerende Kirsten Hansen. Kirsten beskæftiger sig med emnet børn af depressive forældre. Vores fokus i denne sammenhæng var om nogle af disse børn kunne ende i vores målgruppe. Det at have en depressiv forældre kan have stor betydning for børnene og Kirtsen peger på at disse børns mestringstrategier oftest er tilpasning, og det af denne årsag kan være vanskeligt at spotte disse børn i institutionerne. Dem der får depression er oftest helt almindelige mennesker som os og jer, de har uddannelser, job og en stabil tilværelse, dette er medvirkende til at der går rigtig lang tid inden de beder om hjælp. De er ikke under samfundets lup og vi som pædagoger er ikke, som sådan opmærksomme på dem eller deres børn. Når så vi bliver det, holder vi lidt ekstra øje med barnet og forældrene, men et barn hvis strategi er tilpasning er svært at spotte, dette barn vil være et af de usynlige børn, usynlige i den forstand at deres startegier er introverte. Pædagogerne vil ikke opleve et barn der slår og sparker, men et passivt barn i den forstand at de vender tingende indad og virker tilsyneladende upåvirket. Koblingen til vores målgruppe ligger i det element, at vi igennem vores undersøgelses proces har fået et indtryk af at disse ensomme unge med introverte strategier typisk er unge der kommer fra helt almindelige familier, at de har haft alle muligheder og de har tilsyneladende haft gode stabile forældre, men spørgsmålet er indlysende, hvad får så disse unge til at anvende disse startegier, som så åbenlyst skader deres liv? En tanke bliver født under samtalen med Kirsten, inden mødet havde vi netop læst om tilknytning hvor det præciseres at det ikke udelukkende kun handler om tilknytningen som sådan, men også at vi som forældre skal være emotionelle tilgængelige. Hvis en forældre er dybt depressiv, er det let at forstille sig hvor vanskeligt det kan være at være emotionelle tilgængelig. Dette bringer disse børn ind i vores risikogruppe og muligvis videre op i målgruppen. Det at have haft en depressiv forældre er ikke noget barnet nødvendigvis er bevidst om, børn aflæser og tilpasser sig deres omgivelser, så til trods for at deres barndom og deres forældre har virket stabile kan en depressiv forældre faktisk have afgørende betydning for barnets videre liv. Det er vigtigt at vi derude er opmærksomme på de her usynlige børn, det virker efterhånden som en slidt og gammel kliche men faktum er at der altid er tegn! Kirsten fortæller at et typisk tegn, som for mange virker banalt er børn der ofte har ondt i maven og i en vis grad passive. Vi er nød til at sætte os på gulvet og snakke med disse børn, specielt hvis vi ved at det ikke kører optimalt derhjemme. Det er vores fornemmeste opgave at passe på disse børn, at være deres advokater når der til tider ikke er andre.