Submarino

Susan von Magius´ skriver bl.a. i sin anmeldelse af Jonas T. Bengtssons bog Submarino: ”Det umiddelbart velsmagende ord "submarino", er i virkeligheden den grumme betegnelse for den torturmetode, hvor bødlen holder offerets hoved under vand til kvælningsgrænsen. Aldeles ulækkert og meget barskt. Men samtidig en velvalgt titel, da hovedpersonerne i "Submarino" i høj grad holdes under vand af kræfter større end dem. Her er tale om social arv af den absolut ondeste skuffe.

"Submarino" handler om to brødre. Romanen er delt i to dele, hvor de to brødre hver især fortæller deres historie. De er nu voksne og fortæller om deres nutid i nutid, men i glimt forstyrres de af fortiden og vi får, på fragmentarisk vis, fortalt historien om deres meget svære barndom, med en fordrukken mor, der mere end svigter dem og deres spæde lillebror, med meget uhyggelige konsekvenser til følge. Det er næsten ikke til at bære alt det onde de har været igennem”.

Bogen er blevet filmatiseret med Thomas Vinterberg som instruktør og filmen kan varmt anbefales.
 

 
Filmen sætter mange tanker i gang og vi kom bl.a. til at diskutere

·         I første omgang tror man at lillebror (navn kommer aldrig frem i filmen) har klaret sig bedst, men det viser sig at han er narkoman og på den måde egentlig hårdere ramt af fortiden end storebror Nick, der er alkoholiker og bor på Herberg. Vores forforståelse ville egentlig være at lillebror vil klare sig bedre, idet han har modtaget nogen omsorg fra sin storebror.

·         Vi undre os over hvorfor Nick hemmeligholder at Ivan slår Nicks ”bolleveninde” ihjel, når han ved at Ivan kan finde på at dræbe igen?

·         Storebror Nick smider sin sande kærlighed over bord, måske fordi han ikke ”tør” blive far eller måske fordi han ikke kan knytte sig så tæt til et andet menneske?

Alt i alt en stærk film som fint illustrerer hvor svært det er for børn, der har så dybe ar på sjælen at knytte bånd til andre mennesker og i det hele taget være i verden. Men samtidig viser filmen også  hvor stor og selvopofrelserne kærligheden til ens børn kan være. Nicks lillebror tror, at det er bedre for sønnen, at han kommer i en plejefamilie og derfor begår han selvmord. Men selvom han var narkoman og omsorgssvigtede sønnen, var sønnen aldrig i tvivl om sin fars kærlighed til ham. Og så sidder vi jo tilbage med spørgsmålet kan den dybe kærlighed gives af en plejefamilie?